Første gang var det Lee Meriwether, så blev det Michelle Pfeiffer, så skulle det egentlig have været Ashley Judd – men som det ser ud nu, så ender det måske med at blive Halle Berry. Berry skulle efter sigende være blevet tilbudt rollen i den kommende Catwoman-film, det er i hvert fald hvad flere nyhedskilder ifølge MSN har berettet.

Filmen, som indtil videre skulle udkomme tidligst i 2004, skal instrueres af den franske instruktør Pitof (“Vidocq”) og det er Warner Bros der står bag projektet. Pitof har tidligere hovedsageligt arbejdet med visuelle effekter.

Det kan allerede nu afsløres, at karakteren Batman ikke kommer til at figurere i manuskriptet til “Catwoman”.