Det forlyder fra Warner Bros at “Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer”-DVD’en, region 1 vel og mærke, udkommer til april. Det ser ud til at blive en ret spændende udgivelse.

DVD’en vil blive en to disk udgivelse, med masser af ekstra materiale, bl.a. 19 scener med “slettede scener”, et nærmere kig på de forskellige kulisser, interviews, “hovedbruds”-opgaver og ikke mindst et interview med forfatterinden af bøgerne, J.K. Rowling.

Man kan jo så kun håbe på, at en region 2 udgave vil udkomme omkring samme tid, og med det samme ekstra materiale.