Den amerikanskfødte filmskaber Jules Dassin, instruktøren af film som “[url=/film/brutal-magt]Brute Force[/url]”, “[url=/film/nat-over-storbyen]Night and the City[/url]”, “Never on Sunday”, “[url=/film/den-noegne-by]The Naked City[/url]”, “[url=/film/rififi]Rififi[/url]” og “Topkapi”, døde sent mandag aften på et hospital i Athen, hvor han havde modtaget behandling igennem de sidste to uger.

Den venstreorienterede Dassin forlod Hollywood i 1950 efter at være blevet sortlistet som kommunist. Fem år senere instruerede han “Rififi”, som i Cannes indbragte ham prisen for bedste instruktør.

I Cannes mødte han også sin græske kone Melina Mercouri, der senere medvirkede i syv af hans film, inklusive “Never on Sunday”, der var nomineret til fem Oscars for bl.a. bedste instruktør, bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle. Melina Mercouri døde i 1994.