Overraskende nok så lader det til, at slasher-hittet “[url=/film/my-bloody-valentine-3-d]My Bloody Valentine 3-D[/url]” ikke bliver gjort til en franchise stik imod al forventning og Hollywood-trend.
Grunden til at der hverken kommer en efterfølger, spin-off eller prequel er ifølge filmens instruktør Patrick Lussier, at produktionsselskabet Lionsgate mener, at én film må være nok – det er bedst som en enkeltstående film og ikke en franchise.
Lussier nævnte samtidig, at han og manuskriptforfatteren Todd Farmer faktisk havde en idé til en efterfølger.
“My Bloody Valentine 3-D”, som i sig selv er en genindspilning af “[url=/film/my-bloody-valentine]My Bloody Valentine[/url]” fra 1981, omsatte på verdensplan sammenlagt over 71 mio. dollars og var dermed en stor succes, da den kun havde kostet 15 mio. dollars at producere.
Filmen kan ses i danske biografer 21. august.
