DreamWorks Pictures har udsendt fire nye billeder fra Michael Bays stort opsatte filmatisering af “Transformers”, der produceres af Steven Spielberg. Billederne kan ses hos Coming Soon.
I scifi-actioneventyret, som baseres over den kendte legetøjsserie, er Jorden fanget midt i en intergalaktisk krig mellem to racer af kæmperobotter; de heroiske Autobots og de onde Decepticons, som er i stand til at transformere sig om til en lang række objekter, deriblandt lastbiler og fly.
På rollelisten finder man bl.a. Shia LaBeouf, Josh Duhamel, Megan Fox og Tyrese Gibson.
“Transformers” udkæmper deres slag på det store lærred 4. juli.
