Sidste år kunne Luc Besson annoncere mulige planer om en tredje film i den populære actionserie om “The Transporter”, men der har længe været stille omkring det potentielle projekt – indtil nu.

Den kendte filmskaber og producer har givet sit bud på, hvornår produktionen kan gå i gang på “Transporter 3”: [i]”Sikkert marts/april,”[/i] udtaler Besson, der refererer til det kommende år, 2008. [i]”Den er simpelthen underholdende.”[/i]

Besson skabte titelfiguren, den hårdtslående chauffør Frank Martin, og var medforfatter på manuskripterne til de to første film, som han også producerede. Han forventes derfor også at være involveret i ligeså stor grad på den tredje film.

Jason Statham forventes ligeledes tilbage i titelrollen som den tidligere elitesoldat Frank, der bliver kastet ud på et nyt hæsblæsende eventyr.