Zack Snyders filmudgave af den populære tegneserie om “Watchmen” står til at gå i produktion, og filmselskabet er i gang med jagten på skuespillere til at udfylde rollerne. Fimsiden AICN kan rapportere, at der er tilbud ude hos tre skuespillere om at komme om bord på projektet, der allerede har Gerard Butler i en endnu uafsløret rolle.
Patrick Wilson er blevet kontaktet vedrørende rollen som Natuglen, mens Jude Law har fået tilbudt rollen som den karismatiske og succesfulde Adrian Veidt, der kendes under heltenavnet Ozymandias.
Rollen som den blå og fåmælte Dr. Manhattan, der er den eneste helt i gruppen med deciderede superkræfter, skulle efter sigende være udset til Keanu Reeves. Der er dog endnu ingen officielle udmeldinger fra skuespillerne.
“Watchmen” bygger over Alan Moore og Dave Gibbons tegneseriefortælling “Vogterne” fra 1986, der udspiller sig i et utopisk 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte, kriminalitetsbekæmpende helte. Men efter et mystisk mord på en af deres egne, må de tilbageværende eks-helte på banen igen, hvor de kommer på sporet af et omfangsrigt plot.
[i]”Hvem vogter vogterne?”[/i] vil spørgsmålet lyde, når filmen får premiere i 2008.
