“Alien 5” er stadig en mulighed – men Sigourney Weaver teaser pension til Ellen Ripley.
Hun spillede rollen som Ellen Ripley i de fire første “Alien”-film, inden Ridley Scott vendte tilbage med “Prometheus”.
Herefter var der planer om en egentlig fortsættelse i form af Neill Blomkamps planlagte “Alien 5”.
Men planerne blev skrinlagt, da Scott insisterede på “Alien: Covenant” – en fortsættelse til “Prometheus”.
Derfor tvivler Sigourney Weaver på et comeback til rollen som Ripley:
[i]”Ridley [Scott] er gået i en anden retning. Måske har Ripley gjort sit. Hun fortjener at hvile,”[/i] siger Weaver til Empire.
Senest har Ridley Scott luftet idéerne til en “Covenant 2”, men så sent som for 18 måneder siden blev Sigourney Weaver præsenteret for et udkast til en “Alien 5”.
Aktuelt ligger bolden dog hos de nye franchise-ejere hos Disney, der endnu ikke har aktiveret “Alien”-franchisen på ny.
Læs også ‘Ridley Scott tror på mere “Alien” – her er spørgsmålene‘.
Sigourney Weaver spillede senest rollen som Ellen Ripley i 1997 i “Alien: Resurrection”.
