Tenet manuskript hemmeligt / Filmz.dk

Christopher Nolan afleverer personligt manuskriptet til skuespillerne i “Tenet”.

Det er nærmest umuligt at undgå lækager af plottet, når det kommer til nutidens storfilm. “Avengers: Endgame” og “The Rise of Skywalker” var begge blevet spoilet før premieren.

Men sådan er det ikke med “Tenet” – i hvert fald ikke endnu. Og det skyldes Christopher Nolan.

Instruktøren overlader ikke manuskriptet til andre, han afleverer det derimod personligt, hvilket skaber en ekstra respekt i forhold til at holde det hemmeligt:

[i]”Det bankede på døren, jeg åbnede døren, og der stod en international filminstruktør, der hedder Chris Nolan. Han havde en konvolut under armen, og han sagde: ‘Jeg er kommet for at aflevere manuskriptet til dig’… Ingen skriver under på noget. Det er et håndtryk og et spørgsmål om tillid,”[/i] siger Kenneth Branagh til Collider.

Derfor ved Nolan-fans også på forhånd ganske lidt om handlingen i “Tenet”. Vi har således ikke mere information end den nyeste synopsis – læs den her.

Læs også ‘Christopher Nolan udskyder “Tenet”‘.

“Tenet” får premiere den. 30. juli.