Steven Spielberg kaster sig efter “Tintin”-filmatiseringen over det længe forsinkede projekt om den amerikanske præsident Abraham Lincoln.
Det var oprindeligt meningen, at Spielberg efter “Tintin” ville lave filmen “Chicago 7” – omhandlende en retssag, der forgik efter demokraternes møde i 1968, hvor valget af præsidentkandidaten blev forsøgt manipuleret – men da manuskriptet til dette projekt endnu ikke er færdigt, går Spielberg i stedet i gang med “Lincoln”.
Liam Neeson skal spille hovedrollen som Abraham Lincoln, mens der har været forlydender om, at Harrison Ford vil få rollen som Andrew Johnson – vice-præsidenten, der overtog embedet som den 17. amerikanske præsident, da Lincoln blev myrdet i 1865 under et teaterbesøg.
Spielberg går i gang med optagelserne i begyndelsen af 2009, så filmen kan få premiere omkring 200-året for Lincolns fødsel.
