Warner Independent Pictures kan nu præsentere to plakater samt traileren til deres kommende thriller “The Jacket”, der har Adrien Brody og Keira Knightley på rollelisten.

Filmen handler om millitærveteranen Jack Starks, der vender tilbage til sin hjemby med hukommelsestab. Da han bliver anklaget for mord og havner på en anstalt, bliver han proppet med eksperimenterende stoffer og spændt fast i en jakke, hvorefter han bliver lukket inde i en ligskuffe i et lighus. Denne behandling sender ham ud på en rejse til fremtiden, hvor han kan forudse sin egen død – men ikke hvem der gør det eller hvordan. Spørgsmålet er nu: Kan kvinden, som han møder i fremtiden, redde ham?

“The Jacket” er instrueret af John Maybury og får amerikansk premiere til marts.