AdultSwim kan fremvise den officielle trailer til animationsfilmen “Aqua Teen Hunger Force: Colon”, der bygger over Cartoon Networks fastfood-tegnefilmsserie af samme navn.

Serien omhandler de tre levende stykker fastfood, Frylock, Master Shake og Meatwad, der bor i New Jersey, og man følger deres små eventyr i deres kamp mod kriminalitet og teenagesult. Filmen handler om de tre brave venners kamp med “et udødeligt motionsredskab, der truer den galaktiske fred”.

Filmen får gæstestemmer af bl.a. Bruce Campbell og trommeslageren fra Rush, Neil Peart. Det animerede eventyr udkommer i amerikanske biografer 23. marts.