Yahoo! Movies har eksklusiv premiere på traileren til gyserfilmen “1408”, der bygger over Stephen Kings novelle af samme navn.

Filmen har John Cusack i hovedrollen som en skeptisk gyserforfatter, der som forberedelse til sit kommende projekt, “Ten Nights in Haunted Hotel Rooms”, tjekker ind på værelse 1408 på det berygtede Dolphin Hotel. Det går dog snart op for den stakkels forfatter, at der er mere mellem himmel og jord, end han selv troede…

På rollelisten til filmen finder man desuden Samuel L. Jackson og Jasmine Jessica Anthony. Filmen får premiere i USA 13. juli.